Olek Bondonio

Olek Bondonio

7 products

    Olek er ikke umiddelbart arketypen på en Italiensk vinproducent. Han er forhenværende professionel og succesfuld half pipe snowboarder, som blev forført ind i vinens verden, ved at tilbringe de fleste af hans barndoms ferier, hos bedsteforældrene på familiens vingård La Berchialla. Han stoppede snowboard karrieren for at studere landbrug og senere ønologi, og bestod eksamen på universitetet i Torino i 2002. Hans speciale omhandlede ekstraktionens påvirkning af vinen ved forskellige vinifikations metoder.

    Som fornavnet måske antyder, er der polsk blod i årene. Hans Polske bedstemor kom til Piemonte i 60’erne, og giftede sig med Olek’s bedstefar, der også var af Polsk oprindelse. Det var deres datter Nelka, som giftede sig med Alberto Bondonio, hvis familie ejede La Berchialla med tilhørende vinmark, ejendommen blev dengang brugt som familiens sommerhus. Alberto solgte druerne til Produttori di Barbaresco, han havde ingen ambition om at lave vin. Stedet har været i familiens ejerskab siden starten af 1800 tallet.

    Olek er dog den første i familien, der forsøger at leve udelukkende af vinproduktion. Hans tip, tip, tip oldefar General Como var blandt de 9 pionerer, der grundlagde det første kooperativ i 1894, og dermed mere eller mindre opfandt Barbaresco vin. Der findes dog dokumentation på at Bernard Como allerede ca. 100 år tidligere, solgte vin tilbage da Napoleonskrigene rasede. Ejendommen blev de første årtier større og større, for derefter desværre gradvist at blive splittet op i løbet af forrige århundrede. Først og fremmest grundet diverse giftemål og deraf efterfølgende arv.    

    Filosofien i markarbejdet er at følge planternes egen cyklus. Således forstået at det er de enkelte planter, der bestemmer, hvornår de kræver aktion, og ikke ham, der har en fast formel for, hvornår de forskellige arbejdsopgaver skal udføres. Derfor ønsker han ikke at blive større, end han selv kan foretage alle arbejdsopgaver, for så vil den praksis være umulig at opretholde. I dag arbejder han udelukkende efter biodynamiske principper, om det nogensinde kommer til at stå på etiketten, må tiden vise, for sådan noget er ikke vigtigt for Olek.

    Som tidligere nævnt fremstilles vinene efter traditionelle metoder, det vil sige med lang skindkontakt for Nebbiolo, og udelukkende gæring med druernes naturlige gærceller, hvilket gælder for alle vinene. Ligeledes filtreres eller klares vinene ikke inden de tappes på flaske, den eneste form for klaring og filtrering, er den naturlige der fremkommer ved omstikning af vinen. Der bruges udelukkende store botti til lagring af Nebbiolo, dog har han et par 500 liters til at lagre dele af de andre vine. Mængden af svovl er minimal og han forsøger kun at bruge lidt når vinen hældes på flaske hvis overhovedet.

    7 products
    Olek Bondonio, Rosso Giulietta, Pelaverga 2023
    Olek Bondonio
    300,00 kr
    Olek Bondonio, The Drunken Fly, Vino Rosso (Barbera / Asti)
    Olek Bondonio
    250,00 kr
    Olek Bondonio, Barbera d'Alba 2021
    Olek Bondonio
    275,00 kr
    Olek Bondonio, Barbaresco Starderi 2019
    Olek Bondonio
    525,00 kr
    Olek Bondonio, Barbaresco Roncagliette 2018
    Olek Bondonio
    525,00 kr
    Olek Bondonio, Barbaresco Roncagliette 2020
    Olek Bondonio
    550,00 kr
    Olek Bondonio, L'Uno, Vermouth Rosso
    Olek Bondonio
    275,00 kr
    Recently viewed