Domaine Régis Minet

Domaine Régis Minet

3 products

    Domaine Régis Minet blev dannet af Robert Minet i starten af sidste århundrede. Robert var bødker men havde på det tidspunkt 3 hektar Sauvignon Blanc som supplement til tøndemageriet. Robert døde tidligt og hans søn Régis droppede sine studier og overtog familiens vinmarker fra den ene dag til den anden. Siden da har Régis langsomt bygget familiens Domaine op i anseelse og størrelse og blev i 2021 akkompagneret af hans steddatter Lucia Billeur-Minet som fortsætter Régis kompromisløse arbejde og tegner den nye generation.

    Domainet består af 12 hektar Sauvignon Blanc og fire rækker Chasselas. Markerne dyrkes uden certificering men låner lidt fra økologien og biodynamikken men er mest af alt orienteret mod biodiversitet og bæredygtighed (Haute Valeur Envirronementale). Kælderen er beliggende i Pouilly-sur-Loire og markerne er en blanding af den lokale kalksten "terres blanches" og limsten. Alderen på markerne spænder vidt men er typisk 30-40 år gamle.

    Vinifikationen er klassisk for området med langsom presse fra hele klaser & spontan gæring på stål. Herefter lagres vinene på tank i ca. 6 måneder sur lies med en enkelt bâttonage undervejs. Vinene er subtile mere end de er aromatiske og vi synes selv at deres kvalitet ligger i deres tekstur og dybde. De er et eksempel på hvordan Sauvignon Blanc kan lede tankerne hen på traditionel chablis som stammer fra samme jordbunde. Simpelthen "bare" solidt & fornuftigt håndværk

    3 products
    Udsolgt
    Domaine Régis Minet, Pouilly-Fumé, Désert 2022
    Régis Minet
    250,00 kr
    Udsolgt
    Domaine Régis Minet, Pouilly-Fumé, Miracle 2021
    Régis Minet
    250,00 kr
    Udsolgt
    Domaine Régis Minet, Pouilly-Fumé, Vieilles Vignes 2023
    Régis Minet
    225,00 kr
    Recently viewed